2.4 Tværfagligt samarbejde

Hannes graviditet

Selvom Hannes tidligere amninger ikke har fungeret, kan det godt komme til at lade sig gøre denne gang. Ikke to børn er ens, så efter hver enkelte fødsel skal der etableres en ny amme periode. Man kan altid starte amningen på ny, så længe barnet endnu er spæd.

Her vil der kunne indgå et tværfagligt samarbejde med en jordmoder og en sundhedssygeplejerske. 

Jordmoderen

Jordmoderen vil være et godt tværfagligt samarbejde til Hanne i hende graviditets periode. Med jordemoderen vil Hanne kunne få talt hende fødselsforventninger igennem. Hvis hun ønsker at en fast jordemoder følger hende gennem graviditeten og også er med ved fødslen, så har hun mulighed for at få tilknyttet en distriktsjordemoder. Jordemoderen udlevere pjecer, foldere og vejleder om den kommende amning, som Hanne gerne vil have til at fungere. I nogle kommuner tilbydes der gruppekonsultation som varer ca. 2 timer pr. gang,. Der er både fødsels- og forældreforberedelse. Det kunne være en god støtte for Hanne og hun kunne tage Claus med til at støtte hende. I gruppekonsultationerne opbygges der tætte bånd til de andre kommende forældre, så de sammen kan blive en god støtte for hinanden.

I Aalborg kommune tilbydes flergangsfødende en ammesamtale, som ville kunne gavne Hanne.  Hanne kan derudover tilbydes fødselssamtale med speciallæge og jordemoder for gravide med tidligere komplicerede fødsler, hvis hun føler hendes tidligere fødsler har været svære eller har fået et barn med Downs syndrom. Det er vigtigt at gøre familien tryg i den nye periode af deres liv.

http://www.aalborguh.rn.dk/Afsnit-og-ambulatorier/Gynaekologisk-Obstetrisk-Afdeling/Afsnit/Aalborg-Jordemodercenter/Aktiviteter-og-tilbud-i-Aalborg-Jordemodercenter - Aktiviteter og tilbud i Aalborg kommune.

http://www.aalborguh.rn.dk/Afsnit-og-ambulatorier/Gynaekologisk-Obstetrisk-Afdeling/Undersoegelser-og-behandlinger/Graviditet-foedsel-og-barselsperiode.aspx

- Pjecer til gravide og nybagte forældre.

Sundhedsplejersken

Sundhedsplejersken kan man møde inden fødslen. Det er en tryghed for nogle og andre vælger først at tage kontakt efter fødslen. Sundhedsplejersken får besked fra sygehuset når  barnet er født. De tager ofte kontakt til forældrene få dage efter fødslen og får lavet den første konsultation få dage efter hjemkomsten.

Sundhedsplejerskens opgave er at støtte, vejlede familien i forhold til amning, ernæring eller pleje og følge barnets trivsel og udvikling.

Antallet af besøg er meget individuelle fra familie til familie. Nogle har større behov for hjælp end andre. Hanne kan her igennem få hjælp til at få etableret amningen.

Maries udvikling

Sundhedsplejerske til unge 

Sundhedsplejersken er ikke kun til nybagte forældre. Folkeskoler og specialskoler har også tilkoblet en sundhedsplejerske, som kan hjælpe med problemerne med Marie. I Aalborg kommune tilbydes elever i specialklasser en aldersmæssig afpasset behovsindsats, som også tilbydes Marie.

Både elever, forældre og lærere kan frit henvende sig i en åben konsultation, hvis de mener der er behov for det. 

Hanne og Claus kan selv tage kontakt til sundhedsplejersken og få en udvidet indsats, hvis de mener der er behov for det. Som forældre kan de her få råd om hvordan de skal takle Maries løsrivelse/selvstændighed.

Kommunen og foreninger
Når det omhandler børn, unge og voksne med Downs syndrom, er der meget hjælp af hente fra det offentlige system via serviceloven og mange nationale foreninger. I henhold til servicelovens § 10, 11 og 12, er kommunen forpligtet til at yde rådgivning og vejledning udfra et familie- og helhedsorienteret perspektiv.

Det kan være alt i form af støtte til hjælpemidler, hjælpe- og plejepersonale, talepædagoger, fysio- og ergoterapeut. Derudover er der flere danske foreninger at søge hjælp eller erfaring hos, fx LEV (landsforening for udviklingshæmmede) og Landsforeningen for Downs syndrom.

Efter at have surfet rund på de forskellige foreninger og det offentliges hjemmesider, har vi set nærmere på en ledsagerordning for børn og unge med fysisk eller psykisk handicap. Denne ordning kunne på mange måder være et led til Maries udvikling fra barn til teenager.

Ledsagerordning for børn og unge med fysisk eller psykisk handicap

”Ordningen skal medvirke til, at børn og unge med handicap får øgede muligheder for at leve et ungdomsliv på lige fod med andre børn og unge, og at børnene og de unge bliver mere selvstændige og uafhængige af hjælp fra deres forældre”, står der i ledsagerordningen fra Socialstyrelsen.

Der kan blive tilbudt op til 15 timers ledsagelse om måneden, til fysisk og psykisk udfordrede unge fra 12-18 år. Selve ledsagerordningen startede for voksne i år 1993, for 16-18 årige i år 2004 og i år 2012 strækkede man sig ned til 12 års alderen, efter en forsøgsordning.

En ledsager kan være en bestemt person familien selv vælger, det kan sågar være et familiemedlem. Men de unge har haft stor gavn af, at det har været en de ikke kender. Af erfaring gør det også en stor gavn for de unge teenagere, at det er en ledsager af samme køn.

Kommunerne kan tilbyde denne ledsageordning til unge som Marie, blandt andet med Downs Syndrom. Marie ville for eksempel kunne bruge ordningen til, at have en voksen med når hun tager eller lærer at tage bussen om morgenen sammen med de andre børn, pga. hendes måske manglende psykiske funktionsevner. 15 timer om måneden er ikke mandstimer nok til at være med til alle busturer fem dage om ugen, men man kunne gå på kompromis med Marie, og vælge en eller to dage om ugen, hvor hun kunne få ledsagelse i bussen til skole om morgenen, hvis hun ikke selv kan lære at gøre det alene.

Hvilke andre alternativer kunne gøre Marie mere selvstændig?

Hvis vi fortsætter i sporet af ledsagerordningen, ville Marie kunne bruge den til meget andet. Ledsagerordningen dækker rigtig mange aktiviteter, fx ledsagelse til sport, cykelture, biografture, frisør, eventuelt lektier og hvad andet hun kunne have brug for. Der er mange aktiviteter der kunne være gode for en pige som Marie, med hendes vedholdenhed, og hun vil måske kunne lære, at takle nederlag bedre.

Et rigtig godt eksempel kunne være svømning som en sport, er det både noget hun vil kunne gøre selvstændigt (konkurrere mod sig selv), og samtidig på hold og være som andre teenagere (på trods af handikaps) – hvis hendes motorik tillader det. Samtidig ville hun få dækket et motionsbehov, som nemt kan overses i en travl hverdag. Det ville også kunne være en start på en delvis frigørelsesproces. Vi ser ikke hendes nedsatte syn som komprimerings faktor, da hun kan se ordene i bøgerne og det blot skal behandles med kontrol hos en øjenlæge.

DHIF (dansk handicap idræts-forbund) holder mange stævner årligt, og dækker mange forskellige slags sport.

Billede af forsiden for Handicap Idræt's blad - en stolt rytter med Downs syndrom.