3.1 Claus' livsstil

KRAM

Claus’ livsstil kan tolkes ud fra KRAM faktorerne. Claus har en dårlig livsstil, hvilket han også er gjort opmærksom på. Ved at give vejledning og rådgivning om KRAM faktorerne, kan man hjælpe Claus til et bedre og længer liv.

Til at starte med kan man give Klaus et KRAM (en pjece om Kost Rygning Alkohol Motion).

Kost

Kosten spiller en stor rolle for udviklingen af overvægt og livsstilssygdomme som Type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, kræft osv.

En sund kost vil forebygge livsstilsygdomme, som kan være en følge af Claus’ overvægt.

I Danmark er forekomsten af fedme steget 30-40 gange i løbet af 50 år, hvilket betyder at 40 % af danskerne er overvægtige. 

Ud fra BMI (Body Mass Index) kan man udregne om man er undervægtig, normalvægtig, overvægtig eller fed. BMI udregnes på følgende måde:

Ud fra ligningen kan vi udregne Claus’ BMI, da vi både har hans vægt og højde:

BMI inddeles i følgende skalaer:

Undervægtig	< 18,5
Normalvægtig	18,5 – 25
Overvægtig	25 – 30
Fedme klasse 1	20 – 35
Fedme klasse 2	35 – 40
Fedme klasse 3	> 40

Kostens sammensætning har betydning for om man tager på, holder vægten eller taber sig. Kosten skal være varieret, da vi både har brug for nærringsstoffer i form af fedt, kulhydrater, proteiner, vitaminer og mineraler.

Forudsætningerne for en sund krop er ikke kun at spise sundt, men også en at musklerne er gode og veltrænede. Efter et måltid stiger blodets indhold af sukker og fedt. Hvis koncentrationen af sukker og fedt bliver ved med at være på et højt niveau, skader det på kroppen og dens blodkar. Er man derimod veltrænet vil musklerne i kroppen lynhurtigt optager fedt og sukker fra blodbanen. Insulin er et hormon der bruges i musklerne til at optage sukker fra blodet. Insulin virker dårligt i de utrænede muskler, da sukkeret optages langsomt.

Mad med et højt glykæmisk indeks er relativt mere sundhedsskadeligt for en person, der er utrænet, i forhold til til en person der har en god trænet krop.

I 2005 offentliggjorde ernæringsrådet nye kostråd som er i overensstemmelse med de nordiske anbefalinger. Kostrådene er både til at forebygge overvægt og fedme samt at undgå mangel- og sygdomstilstande som hjertekarsygdomme, knogleskørhed, type 2 diabetes, forhøjet blodtryk og nogle kræftsygdomme.

De officielle kostråd er:

1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
2. Spis frugt og mange grønsager
3. Spis mere fisk
4. Vælg fuldkorn
5. Vælg magert kød og kødpålæg
6. Vælg magre mejeriprodukter
7. Spis mindre mættet fedt
8. Spis mad med mindre salt
9. Spis mindre sukker
10. Drik vand

Rygning

I Danmark er der i dag 28% af mænd og 23 % kvinder over 13 år, der ryger dagligt. Dette tal er halveret siden 1970, hvor der var 68% mænd og 47%kvinder.

Rygningen dræber årligt 12000 mennesker i Danmark.

Når man inhalere tobaksrøgen, vil det ikke nøjes med at blive i lungerne. Røgen med de forskellige stoffer (heri kræftfremkaldende stoffer) bliver diffunderet ud i blodbanen og cirkuleret rundt i kroppen. Rygning fremkalder forskellige livsstils sygdomme, bl.a. lungekræft, KOL, hjertekarsygdomme osv.

Tabellen viser, hvor stor en del af kræfttilfældene i Danmark, der skyldes rygning. Den røde farve angiver tobakkens andel af hver sygdom.

Når man indånder røgen fra andres rygning, er man passiv ryger.

Partiklerne fra røgen ligger sig i støvet over det hele, hvilket spredes fra rum til rum og indåndes. Selvom forskningen i passiv rygning stadig er ny, tyder det på at skadevirkningerne ved at være passiv ryger svarer til at være ryger selv.

Børn er særligt udsatte for passiv rygning. I og med børns indre organer ikke er færdigudviklet, har de nemmere ved at blive skadet af passivrugning end voksne har. Børnenes luftveje udsættes for giftstofferne fra tobaksrøgen hvilket kan forhindre deres normale udvikling.

” Undersøgelser viser en sikker sammenhæng mellem børns udsættelse for

passiv rygning og vuggedød, udvikling og forværring af astma, lungebetændelse,

mellemørebetændelse, hoste, pibende vejrtrækning og bronkitis.”

For at mindske antallet af mennesker der bliver syge og dør af sygdommen, er det nødvendigt at færre mennesker ryger. Man kan mindske antallet på 4 forskellige måder:

1. Sikre at hverken rygere eller ikke rygere bliver udsat for passiv rygning
2. Nedsætte antallet af nye rygere
3. Hjælpe rygerne til at holde op med at ryge
4. Hjælpe med at vedligeholde rygestoppet for dem, der er holdt op.

Rygestop vil altid være med til at forlænge levetiden, er man allerede blevet syg bedres prognosen ved et rygestop.

Sundhedsstyrelsen rygestopkampagne har lavet en tabel, over helbredes effekter over rygestop. 

Alkohol

Alkohol adskiller sig markant fra rygning. Alkohol kan både have en positiv og en negativ virkning på kroppen.

Nogle studier har vist sammenhængen mellem mængden af alkohol og en tidlig død. Denne sammenhæng er vist i den såkaldte ”j-formet kurve” hvor man kan se hvor mange genstande om dagen man skal drikke for at reducere dødsrisikoen, og hvor mange man skal drikke for at øge dødsrisikoen.  

Som vist på grafen er et stort alkohol forbrug forbundet med øget syge- og dødelighed. Der er risiko for helbredsskader, men det varierer fra person til person hvor stort og langvarigt forbruget skal være før der opstår en skade. Skader der kan være forårsaget af alkohol kan være: skrumpelever, kræft, demens, nerveskader, skader af immunsystemet, søvnforstyrrelser, kønshormonforstyrrelser, knogleskørhed og mange flere.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at man som kvinde drikker max 7 genstande om ugen, og som mand drikker max 14 genstande om ugen.

Efter sundhedsstyrelsen statistikker er der kun 10-15 % der ikke efterlever sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Hvis disse 10-15 % efterlever genstandsgrænserne kan man undgå 3.000-4.000 dødsfald årligt, og en samfundsøkonomisk besparelse på 10-12 milliarder kr. 

Motion

Fysisk inaktivitet er næstefter rygning den faktor, der giver størst risiko for sygdomme og død.

Mange mennesker tror at man skal dyrke motion for ikke at få et vægtproblem, men er ikke er klar over hvilke konsekvenser fysisk inaktivitet giver.  

Sundhedsstyrelsens andebefalinger til borgene indebærer at vi helst er fysisk aktiv i mindst 30 minutter dagligt.

Den fysiske aktivitet vil reducere risikoen for hjertesygdom og død af alle årsager med mindst 30 %. Hvis man fordobler aktivitetstiden, så man er fysisk aktiv i mindst 1 time dagligt, fordobles risikoreduktionen også.

Motion er vigtigt for at holde vægten. Hvis man skal holde vægten skal man være i en energibalance. Spiser man for meget og motionerer lidt, tager man på, omvendt spiser man lidt og motionerer meget taber man sig i vægt. Det betyder ikke at de normalvægtige mennesker ikke skal motionere. Hvis man ikke er fysisk aktiv vil musklerne svinde ind, og man vil få fedt omkring de indre organer i stedet for muskler.

Nogle mennesker er i særlig risiko for at blive syge. Disse mennesker kan kan have brug for fysisk træning som en behandling fx er fysisk træning godt ved forhøjet blodtryk, diabetes, fedme, forhøjet kolesterol og mf.

Fysisk træning er også en vigtig del af behandlingen til personer med allerede eksisterende sygdomme såsom: hjertesygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom (rygelunger), åreforkalkning i benene og slidegigt.  

I Danmark er der ca. 40 % der ikke lever op til anbefalingerne.  

Udviklingen går i den forkerte retning, børn og voksne har i dag en meget dårlig kondition end nogensinde.