2.1 Downs syndrom

Hvad er Downs syndrom?

Downs syndrom er en kromosomafvigelse. 1 ud af hvert 700 fødte barn, fødes med Downs.

De mest tydelige kendetegn ved Downs syndrom er rundt fladt hoved, flad bred næse, små lavtsiddende øjne, omkring 150 cm i højden og mænd er som regel sterile. Andre indvendige træk kan være hjertemisdannelser, dårligt immunforsvar, øjensygdomme, nedsat hørelse, samt øget risiko for leukæmi og Alzheimers. Det der leder til disse træk er det såkaldte trisomi 21, og som er den eneste form for trisomi, der kan give levedygtige børn.

Trisomi 21 vil sige, at der er tre kromosomer, i kromosompar nummer 21 – hvor der oprindeligt kun skulle have været et par, nemlig to. Fordi der er dette ekstra kromosom ved par nummer 21, er karyotypen ændret (det der beskriver kromsomantal og køn). For et barn født uden kromosomafvigelse, vil karyotypen se således ud: 46,XX eller 46,XY. 46 beskriver antal kromosomer og XX beskriver det er en pige, og XY en dreng. Fx Maries karyotype vil se således ud: 47,XX+21 – da der er 47 kromosomer, det er en pige og ”+21” fortæller, at det ekstra kromosom sidder ved dette parnummer.

Denne kromosomafvigelse ses hyppigere hos børn født af en moder over 35 år. For kvinder på 20 år er er 1/1500 chance for at føde et barn med Downs syndrom. Hos en kvinde på 40, vil chancerne være 1/100.

Man har derfor lavet screeningsmuligheder for, at man tidligt i graviditeten kan forudsige, om barnet har Downs syndrom. I 2004 blev det muligt at lave fosterdiagnostik i form af en nakkefoldsscanning, moderkageprøve og fostervandsprøve. I år 2007 valgte 92 % af alle gravide kvinder en form for fosterdiagnostik – ikke alle valgte moderkageprøven, da der er 1 % chance for spontan abort. Dette ses tydeligt i antallet af fødte børn med Downs syndrom.

Hvordan opstår Downs syndrom?
Der er tre årsager til Downs syndrom, eller den såkaldte trisomi 21, opstår under meiosen (kønscelledelingen).

Under meiosen sker der to delinger, hvor der til sidst vil være enten fire sædceller eller en ægcelle, med 23 kromosomer. Der starter med at være 46 kromosomer som replikeres, så der opstår dobbeltkromosomer. Ved 1. meiotiske deling vil der sendes 46 kromosomer ud til hver ny celle, og ved 2. meiotiske delingen vil de 46 kromosomer deles, og der vil være 23 kromosomer i hver celle.

Der er som sagt tre årsager til, at der under meiosen kan opstå trisomi 21:

• Non-disjunction:

Det vil sige, at enten under meiosens første eller anden deling, sker ikke den nødvendige adskillelse af kromosomerne. Dette vil give ukorrekte antal kromosomer i hver celle.

Hvis ikke kromosomparrene skilles regelmæssigt under 1. meiotiske deling, vil vi have én celle med 24 kromosompar og én celle med 22 kromosompar. Efter 2. meiotiske deling vil man få fire celler, hvoraf to indeholder 24 kromosomer og to indeholder 22 kromosomer. Hvis ikke kromtiderne skilles regelmæssigt under 2. meiotiske deling, vil de sidste fire celler bestå af to celler med 23 kromosomer, én med 22 kromosomer og én med 24 kromosomer.

I alle de celler med 24 kromosomer, uanset om det er en æg- eller sædcelle, er de én for meget. Når den kønscelle med trisomi 21, hvilket i 95 % af tilfældene er fra moderen, befrugtes med en almindelige sædcelle, vil der blandes 24+23 kromosomer, der er lige med 47 kromosomer i alt.

• Translokationer:

Omkring 4 % af tilfælde med Downs syndrom skyldes translokation. Her indenfor er to underkategorier, reciprok (hvor et afbrækket stykke DNA, bytter plads med et andet afbrækket stykke DNA) eller robertsonsk (hvor to kromosomer der er brækket over ved eller tæt på deres centromer, sætter sig sammen).

Ved forældre med robertsonske translokationer i deres celler, som oftest også kun indeholder 45 kromosomer, vil der være øget chance for trisomi 21 hos deres børn.

• Mosaikker:

Omkring 3 % af tilfælde med Downs syndrom skyldes mosaikker. Karyotypen her ser således ud: 46,XX/47,XX+21. Denne karyotype beskriver, at det ikke er alle celler ved dette menneske, der indeholder trisomi 21 – det er en blanding af raske almindelige celler og celler med trisomi 21. Det beskrives som forskellige cellelinjer.

Forskellen i celleindholdet gør, at nogle karakteristika kan være mildere.